Om mig


Anja Wermelin
Jeg hedder Anja wermelin er 44 år, gift og har to piger på henholdsvis 5 og 11 år.

Jeg er uddannet Biopat og Naturopath i biologisk medicin.

Er uddannet på Institut for Biologisk Medicin og blev færdiguddannet i Maj 2012.

Samtidig er jeg Vegatester uddannet af Thomas Kjærsgaard fra firmaet BioVita og har lavet Vegatest siden 2007.

Jeg går meget op i sundhed og hvordan vi kan bringe vores krop i balance via sund kost, motion, kostilskud, detox og en positiv tilgang til livet, men uden det går hen og bliver fanatisk.

Jeg synes alt for mange børn går med gentagne forkølelser og infektioner som halsbetændelser og mellemørebetændelser, som belaster både barnet selv men også hele familien. Her kan man gøre rigtig meget for at booste deres immunforsvar og evt fjerne fødevarer der påvirker dem intolerant, så de får en sundere og bedre hverdag.

Jeg har selv i de sidste 12 år levet som pesco-vegetar ( fisk og vege-tarisk) det fungerer godt for mig, hvor andre måske har brug for flere proteiner fra kød. Det hænger sammen med ens stofskiftetype hvad man har det godt med, om man er protein- kulhydrat- eller den mixede type, bør have indflydelse på fordelingen af mad på din tallerken, så du føler dig mæt og godt tilpas efter et måltid og har lettere ved at tabe dig eller holde din ideal vægt.

Find din vej til indre sundhed – gennem kost og bevægelse

Motion og bevægelse er sundt, men det skal være på dine præmisser, noget du brænder for at dyrke, så det ikke går hen og bliver en sur pligt men noget du nyder at lave. Find drømmene frem fra barndommen, var det dans, ridning eller noget helt tredje du drømte om at gå til? Min var at gå til karate, så jeg tog hul på drømmen og startede for et år siden til karate – en total ny verden hvor jeg tillader mig selv at være nybegynder med de vaklende skridt og fejl det indebærer – men wauh sikken et kick jeg får af det og en god fysisk samt mental træning.